Risikotræer

Riskotræer er træer, som er svækkede og dermed farlige for sine omgivelser. For at vurdere om et træ er et risikotræ, er det nødvendigt at se på en række faktorer. En faktor kan godt være den direkte årsag til, at træet er et risikotræ, men ofte er det en kombination af flere faktorer.

Placering:
Et risikotræ står, hvor der færdes mennesker,- langs veje, stier, i haver, parker, skove m.v.  Det står steder, hvor der kan ske skader på bygninger, jernbaner, veje, broer m.v.

Vurdering af om et træ er et risikotræ:
Hvis træets placering er som ovenfor beskrevet, skal det undersøges om det udgør nogen risiko for omgivelserne.  

• Træets art, alder og størrelse fastsættes for at vurdere om træet er i starten eller slutningen af sin livscyklus.

• Træets udseende vurderes. Har træet en elle flere stammer, står det skævt, er kronen skæv, er der spidse grenvinkler evt. med indvokset bark eller er der unormalt lange grene.

• Har træet synlige skader i kronen, på stammen eller på rodudløbet. Er der sår, revner, døde grene, små blade eller ingen tilvækst.

• Er der sket ændringer i nærheden af træets placering. Har der været gravet tæt på træet eller er jorden blevet komprimeret over rodzonen. Er træet blevet påvirket af ekstreme vejrforhold som tørke eller oversvømmelse. Disse ændringer skal gerne kunne vurderes tilbage på en 5-årige periode, idet træets reaktion ofte først viser sig i årene efter påvirkningen.

• Er træet vækstbetingelser begrænset eller udsatte, f.eks hvis træet er plantet i et lille plantehul eller står på en skrænt eller et vindudsat sted.

• Er der svampelegmer på rodudløb, stamme eller hovedgrene. Svampelegemet er svampens synlige. Svampeangreb er en typisk årsag til kronesymptomer, idet svampen blokerer for vandtransporten og skaber råd i stammen.

• Har træet tegn på ekstreme insektangreb eller bladsvampeangreb. Disse angreb kan svække træet år for år, hvorved træet bliver hæmmet i sin fotosyntese og energioptagelse. Det er vigtigt for vurderingen at vide om træet har været angrebet af skadegørere over en årrække. 

SITAS har mange års erfaring i bedømmelse og vurdering af risikotræer. Vi udarbejder en trærapport hvor vi udfra vores faglige viden beskriver det enkelte træs fakta, sunhedstilstand og livslængde.