Om SITAS
SITAS blev grundlagt i 1966 af hortonom Niels Hvass, som var Danmarks første planteskoleejer med specialisering i store træer. Niels Hvass fungerede som administrerende direktør i 38 år, hvorefter firmaet i 2003 blev overtaget af Mimi Hvass.


Mimi har været tilknyttet SITAS siden 1991 og var i mesterlære hos sin far. Derudover har hun uddannet sig inden for merkonom-fagene og blev i 1999 færdiguddannet som gartnertekniker med speciale i have- og landskabsarkitektur. Gennem årene har Mimi opbygget en omfattende viden om træer, træbiologi og vækstforhold samt om rådgivning og placering af træer og buske i haver og landskaber. Som administrerende direktør sikrer Mimi, at hun omgår sig med kompetente og dygtige medarbejdere – både i markarbejdet og på kontoret.
Udover SITAS besidder Mimi bestyrelsesposter i organisationen Plant et Træ, som siden 1988 har plantet over 1,5 millioner træer i Danmark, samt i Nordisk Fonden for Bytræer, der støtter forskning og udvikling inden for bytræers vækst, plantning og pleje i Norden
Historiske billeder





Teamet i dag


SITAS har den højeste kredit- værdighed AAA, hvilket betyder at vi er en af DKs mest veldrevne virksomheder, som drives ud fra en solid og stabil-økonomisk platform.
Medlem af brancheorganisationen Danske Anlægsgartnere.
Medlem af Dansk Træpleje Forening.
Vi støtter organisationen Plant et Træ.
Vi støtter Nordisk Fond for Bytræer.

Donationer
SITAS har siden 2010 doneret træer i Københavns kommune. Vi har valgt at give træer, for at være med til at gøre byen mere grøn og i håb om, at andre vil følge samme initiativ.
Budskabet som SITAS gerne vil ud med er, at der skal plantes flere træer i byen især på steder hvor der ingen træer er i nærheden. Grå og golde steder trænger til grønne træer som kan skabe hyggelige miljøer og bryde de menneskabte hårde facader.

Klimapris 2024
SITAS er så bæredygtig som det er muligt. Bl.a. forbedre vi vores markjorde med kompost og hestemøg, vi sprøjter ikke mod skadegørere, vi holder græs mellem trærækkerne og vi vander fra egen boring. Derudover har vi fokus på brug af miljøvenlige maskiner og opvarmning med varmepumpe m.v. SITAS modtog Ballerup kommunes Klimapris 2024.
Ved arrangementet "Kommercielle gevinster med bæredygtighed" uddelte borgmester Jesper Würtzen årets klimapriser til de lokale virksomheder Tryg Forsikring og SITAS ApS.
Eventet samlede virksomheder, eksperter og politikere i Atriet på Ballerup Rådhus, hvor bæredygtighed blev fejret, og viden om, hvordan grønne tiltag kan styrke både klimaet og forretningen, blev delt.
Betalingsoplysninger
Danske Bank, Ballerup Afdelingen
-
Reg. & Konto nr.: 4440 4180191909
-
SWIFT-kode: DABADKKK
-
IBAN: DK05 3000 4180191909
-
MobilePay: 29 52 33
Vi accepterer kontant betaling samt D-kort ved afregning på kontoret.