top of page
Plant

Her på siden kan du se hvordan vi anbefaler at træet afhentes og fragtes fra planteskolen til plantestedet. Vi har også tips til plantning, opbinding og jordforbedring. 

Afhentning

Hvis du ønsker af afhente træet, er det bedst at transportere træet på en åben anhænger af en vis størrelse. SITAS kan hjælper med pålæsningen.

Træet skal ligge ned med rodklumpen mod bilen og kronen ud over bagkanten. Det er en god ide at medbringe en bom eller lign. som træets stamme kan hvile på. Imellem træ og bom skal træet beskyttes, så der ikke sker skader på stammen,- brug evt. et gammelt tæppe. Træet bindes godt til med et reb. Mellem reb og stamme bør stammen ligeledes beskyttes.​ Om sommeren er det en god ide at tage en presenning med, som beskytter krone/blade under kørslen.

Kør forsigtigt.

Aflæsning af træ

​Luk side eller bagklap op på anhængeren. Tril rodklumpen hen til kanten og styr stammen med den anden hånd. Modtag rodklumpen med dine knæ/lår og tril forsigtigt rodklumpen videre ned på fortovet. Man kan også bruge ramper. Hvis træet er mindre end det på foto kan det naturligvis bæres af.

Det er vigtigt at man ikke løfter træet i stammen (det er især hvis træet løftes af med kran).

Man skal også være forsigtig med at hive i stammen da klumpen/rødderne kan rive sig løs. Det bedste er at trille rundt med træet. Pas på at stamme, krone og rodklump ikke bliver beskadiget.

Pas på ryggen. 

Håndtering af træ

Vi anbefaler at bruge en kraftig sækkevogn. Hvis det er tungt at holde sækkevognen nede samtidigt med man skubber, kan en person holde sækkevognen og en anden trække i et reb som bindes fast mellem hjulene.

Til mindre træer kan en trillebør også bruges men til større træer anbefales mindre maskiner.

 

Hvis underlaget er blødt/mudret kan det ske at man kører fast. Vurder da inden om der skal lægges køreplader. Pas på der ikke sker skader på rodklump, stamme og trækrone.

Plantning

Inden plantehullet graves, er det en god idé at stille træet oven på jorden, for at sikre sig at det er den rette placering. Markér plantestedet ved at hakke med spaden omkring rodklumpen. Græstørv skal fjernes helt,- det skal ikke genbruges her.

Grav et plantehul dobbelt så bredt som træets rodklump og lige så dybt som rodklumpen er høj. Løsn jorden i hullets bund og bland evt småsten i. Jorden skal være god porøs muldjord som er nem at grave i. Hvis jorden er hård  eller dårlig skal den forbedres eller helt udskiftes. Tril træet ned i plantehullet. Placer træet midt i hullet og sørg for at toppen af rodklumpen er i niveau eller lidt over terrænhøjden.

Fyld den gode jord omkring rodklumpen og træd godt til.

Opbinding

Af det overskydende jord udformes en lille jordvold omkring plantestedet, som bruges til at holde på vandingsvandet. Hvis plantestedet er vindudsat eller hvis træet har en let rodklump kan det være nødvendigt at støtte træet.
Bank 2 eller 3 pæle i jorden uden for rodklumpen og ca. 75 cm ned så de står fast. Bank dem i med en smule smig væk fra stammen. Den ene ende af selen vikles omkring stammen og bankes i pæl med papsøm eller lign.

Stram til så selen bliver stram og plantepæl kommer ind i lod. Bank derefter selen fast på pæl.

SITAS ApS

CVR nr. 50 75 10 15

 Skovvej 56, 2750 Ballerup

+45 44 65 05 65

bottom of page