
Stort træ, som på sigt kan blive 20-25 m højt ved gode vækstforhold. Træet kan formklippes og på den måde holdes i en ønsket højde/form. Træet får typisk en uregelmæssig kuppelformet og åben krone med friskgrønne blade i udspring, som senere bliver mørkegrønne. Bladene er en smule større end på alm. eg. Får agern på grenen. Høstfarven er normalt gulligbrun. På nogle eksemplarer kan de visne blade blive siddende til hen på vinteren. Hårdført og sundt træ, som vil udvikle og arte sig efter de nye vækstforhold.
Bemærk at træet lægger al sin energi i udvikling af rødder, hvorved det får mindre tilvækst og blade de første år efter omplantningen.
Træet sælges enstammet med kronestart ca. i 2 m højde.
Normalt har vi størrelser fra 14-18 cm. på lager. Øvrige størrelser hjemkøbes,- priser på disse er vejledende.
OBS: Træerne prissættes efter deres stammeomkreds målt i 1 m højde. Jo større stammeomkreds jo ældre er træet. Trækronerne er mere udviklet jo større stammeomkredsen er.

Størrelse og pris
Stammeomkreds. Ca. højde. Kr./stk.
12-14 cm. 3-4 m. 2.300,-
14-16 cm. 3-4 m. 2.750,-
16-18 cm. 3-4 m. 3.600,-
18-20 cm. 3-5 m. 4.660,-
20-25 cm. 4-5 m. 5.750,-
25-30 cm. 4-5 m. 7.960,-
Pris incl. moms 2025 ved afhentning SITAS.
Placering på SITAS
Vintereg
Vil du gerne finde denne plante?
I skemaet nedenfor kan du se hvor den står og på kortet kan du finde depoter, rækker og marker.
Depot rk. | Mark |
---|---|
38 |
Træer og buske som er til salg nu står på vores 3 depotpladser som er tæt ved p-pladsen og bygningerne.
Vi er klar til at hjælpe men hvis du kommer uden for åbningstiden kan du i postkassen på husgavl ved p-plads finde katalog, farvet bånd og tusch. Finder du en plante du ønsker at købe, så skriv dit navn på båndet og bind det på planten. Send os en mail efterfølgende så vi får besked og kan svare dig.
Træer fra markerne kan reserveres fra d. 1. sept. til opgravning efter løvfald.
Navne og priser
I depoter er der navne- og prisskilte, og her er planterne opgravet og klar til hurtig ekspedition.
På marker 1-7 og A-N skal planterne opmåles for at prissættes.
Hvis der er flere træsorter i samme art er stammen markeret med en farvet prik.
Træets farvekode
på marken
Søg rådgivning
Ved besøg i åbningstiden kan vi vise frem og rådgive, se mere her. Find os på kontoret eller ring 44 65 05 65.
